Interview

Med lektor Kirsten Baltzer, Aarhus Universitet, tidligere DPU

Af Nicolas Arnvig

Hvad gør højt begavede børn anderledes i forhold til andre skolebørn?
Højt begavede børn i top 1-2 procent, vil typisk være meget hurtige i deres tankegang. De vil være flere skridt foran de andre, når de undersøger eller lærer noget. De tager syvmileskridt og bliver irriteret over, at de skal vente på de andre børn, fordi de selv har gennemskuet, hvad resultatet er med det samme. Så på den måde er de anderledes.

International forskning peger på, at jo højere op i intelligentkonsekvent børnene kommer, jo mere følelsesmæssigt og socialt anderledes føler de sig i forhold til almindelige børn. De tænker anderledes om ting i verdenen. Du skal ikke så langt ind i de øverste 2 procent, før det begynder at gøre sig gældende. For de flestes vedkommende, kan de godt holde ud at være sammen med almindelige klassekammerater, dem der er i den dygtige ende af klassen. De rigtig højt begavede tænker anderledes i stort set alle henseender. Så de har brug for, at man henvender sig til dem, og man er sammen med dem på en helt anden måde.

Mistrives højt begavede børn i skolen?
Det er der faktisk stor uenighed om. Nogle forskere mener, at der er belæg for at de højt begavede børn (WISC test med en IQ på 130-140 og opefter), klarer sig godt i samfundet og trives. I projektet fra Lyngby fra 2005, passede det ikke. To ud af tre børn mistrivedes i skolen, de lå sandsynligvis i de øverste 2 procent af de højt begavede. De var fra 1.-9. klasse. Siden hen har vi fulgt Da Vinci klasserne i Esbjerg. De er ikke testet, men når de begynder i deres Da Vinci klasse, så vi, at der var børn, der mistrives i skolen. De startede med en 7., 8. og 9. Klasse på samme tid
Vi har evidens for det, idet vi har standardiserede prøver. Der er så vidt, vi kan se, en del børn blandt de højt begavede, der ikke trives i folkeskolen.

Hvorfor mistrives højt begavede børn?
De unge mennesker vi har fulgt i Esbjerg, siger de mangler udfordringer, og at lærerne har ingen forventninger til dem. Kammeraterne synes, de er nørder, kedelige og det er skrubforkert at interessere sig for boglige skolefag. Det er noget, de har tænkt, før de meldte sig til de her Da Vinci klasser. Det er tanker de har haft da de gik i 5.- 7. klasse

Hvordan kan man finde dem?
Den mest almindelige metode i Danmark er, at få nogen til at lave nogle projekter med spørgeskemaer, og lave interviews med eleverne og deres forældre. Er det små børn, taler man kun med forældrene. Det kan være børn, der har kunnet læse, inden de kom i skolen, eller de blev meget hurtigt blandt de bedste, og kommer hurtigt foran i dansk og for de flestes vedkommende også i matematik. Derfor har de brug for mere, fordi de hurtigt kan bruge deres læsefærdigheder. De synes, det er træls at vente på de andre. De fleste er også gode til det skriftlige og til at udtrykke sig.

Børnene beder man om at beskrive sig selv. Hvad de er gode til, og hvad de vil udfordres på. Og hvorfor de synes, det kan være en god ide for dem, at få et tilbud om talenthold for en periode.
Selvfølgelig har man også intelligensprøver. De er rimelig gode til at pege på de børn i skolen, som er gode til de boglige fag.

WISC er god. Men den tager lang tid, og man kan kun teste et barn ad gangen. Så det er en langsommelig vej, hvis man vælger den. Vi har brugt Raven, men den mangler bredde. Styrken er, at den findes i flere udgaver til forskellige aldersgrupper. Som gruppeprøve får man et indblik i, hvordan man tænker. Den tager max. en times tid.

Vi er ved at lave, en dansk checkliste over højt begavede børn, hvor vi har brugt den amerikanske forsker Linda Silvermans checkliste. Vi har oversat den til dansk og justeret på den. Den er nogenlunde god til at bruge på danske børn. Problemet er, at den er indrettet, så den også kan fange børnehavebørn, f.eks. dem der er gode til puslespil. Og den duer ikke rigtig, når man skal finde skolebørn. Derfor er vi i gang med at lave en checkliste som kan identificere skolebørnene i Danmark.

Er der nogle højt begavede børn, som man ikke kan finde? Underydere?
Ja – det er der.
Hvis man spørger lærerne om en elevs arbejdsindsats og karakterer. Så vil der være dem, der er ”stået af skolen”. De gør det mindste af det mindste som de overhovedet kan. Og nogle gider slet ikke noget med skolearbejdet. Dem skal man finde på en anden måde. Det er typisk dem, hvor en PPR psykolog er inde over, og så kan man finde ud af det der.
Ellers finder du dem typisk ved, at du kommer i snak med dem. Hvis børnene oplever, at her er én, som vil lytte til dem med interesse og tage dem alvorligt. Eller hvis de ser et eller anden, som interesserer dem. Så begynder de at snakke og afsløre deres viden. Og den måde de argumenterer på, er helt udover hvad man forventer af børn i den alder.
Det kan være på en lejrskole eller ekskursion, hvor barnet viser en indsigt og argumentation, hvor man siger: ”Wauw. Hvorfor møder jeg aldrig det hjemme i skolen?” Det kan være et tegn på, at her er en der skjuler sin viden, en underyder. Og hvis man ikke selv kan komme på god talefod med barnet, kan man inddrage en tredjepart som f.eks. PPR, til at finde ude af, hvorfor det går, som det gør.

Hvorfor skal man hjælpe dem?
– Fordi det er en tvangsopgave at gå i skole, og derfor skal alle have noget ud af at gå i skole.
Vi tror, at mange af børnene mistrives i deres skoleliv. Vi bliver født med et potentiale til at lære. Og skolen er et pligtarbejde fra 5 år – og 10 år frem i tiden. Det er vores bedste år. Dem skal man ikke slæbe sig igennem, bare for at sige: ”Kan jeg ikke få lov til at lære noget mere?” Det er skolens opgave overfor alle børn, både dem som har det svært, og dem som kan komme langt. Så det skylder vi dem, når vi tvinger dem i skole. Så skal de også have lov til at lære, alt hvad de kan.
Fra lille kan man meget let føle sig forkert, fordi man kan mærke, at man interesserer sig for noget eller gør ting anderledes end andre. Voksne synes måske, man er besværlig. Måske tager man sig ikke så meget af barnet, fordi barnet kan finde ud af det hele. Vi møder mange små børn, der tror, de er forkerte. Når de kommer i skole, tror de, at man skal stave meget. De tror, det er forkert, at de kan læse, og så går de i gang med at stave. Og lærerne finder ikke ud af, at de kan læse, for det gør de kun derhjemme. Det kan have en negativ effekt, at de føler sig forkerte.
Og det følger dem, hvis man skal være en interessant og god kammerat og gøre tingene på den samme måde som kammeraterne. Det kan være dødirriterende, hvis man altid gør tingene hurtigere og bedre. Så det er både i forhold til de voksne og til kammeraterne, at de føler sig anderledes.

Mobning
Det er ikke så usædvanligt, at højt begavede børn bliver mobbet. De er så Irriterende anderledes. For eksempel når der altid er nogen, som er den første. Det udstiller de andre børn, der tænker ups, så klog kan man være. Og det ikke sjovt at blive mindet om det.
Det er heller ikke så sjovt for læreren, når en elev hele tiden, vil have læreren skal gøre mere end det, han/hun gør. Det understøtter ikke nødvendigvis lærernes selvværd. Indimellem ved eleven mere end læreren, så er det ikke let være lærer, når man også er rollemodel og forbillede for eleverne.

Hjælpelærer
Nogle lærere siger: ”Du er så dygtig, at du bliver hurtigt færdig. Nu kan du gå rundt og hjælpe de andre”. Det giver ikke udfordringer, hvis du altid er den, som går rundt og hjælper der andre. De har også selv brug for at være den, som får lærerens opmærksomhed og bliver udfordret fagligt.

Hvordan kan man så hjælpe dem? 
For det første give dem faglige udfordringer. Det kan lærerne jo gøre i den daglige undervisning. Nøgleordet er undervisningsdifferentiering. Her skal vi tænke lidt nyt, anderledes end vi er vant til.

Potentialeorienteret undervisningsdifferentiering
Johanna Raffan, den store engelske underviser vil sige, at hver gang du planlægger noget som lærer, skal du tænke på at starte med det sværeste niveau først. Det er lige fra Guldlok og de tre bjørne til Bohrs atommodeller. Tænk på, hvad er det sværeste niveau, der kan lægges ind her. Start fra toppen, for det er nemt nok er lægge niveauerne ind nedenunder.
De dygtige har brug for at møde andre dygtige. I en klasse vil der typisk være en eller to rigtig dygtige. Laver man grupper på tværs af klasser, har man større chance for at sætte grupper sammen, hvor man har meget dygtige elever. Det kan man sagtens gøre. For der er meget holddeling på tværs af klasser og på tværs af årgange.
De to strategier hedder beriget undervisning. Gør man det, kan de dygtige elever komme igennem det almindelige stof, så hurtigt de nu kan. De behøver ikke vente på de andre. Og de får deres udfordringer og det samme gælder på holdene, hvor de får lov til at arbejde sig gennem stoffet. På den måde får de noget ekstra på et højere niveau end klassetrinet.

Interessegrupper om eftermiddagen
Interessegrupper med hold om eftermiddagen er også en god ide. Er man optaget af at læse tykke bøger, lave matematik eller udforske verdensrummet – ligesom andre er interesseret i fodbold, så har man brug for at møde ligesindede. De dygtige får lejlighed til at møde andre og få nogle kammerater med samme interesser som en selv. Samtidig med at man er i sin klasse, og kan være sammen med klassekammerater.

Vi har fulgt nogle talentprojekter, hvor elever blev taget ud på hold i et par måneder i matematik, engelsk eller dansk. De siger, vi ville allerhelst være i klassen sammen med de andre, og gøre det her.

Der sker så mange ting i en klasse, f.eks. aftaler om hvem man skal være sammen i frikvarteret, og hvem ved, om ens bedste ven finder en anden bedste ven, mens man er væk. Derfor er det en god ide, at man laver et hold engang imellem, men ellers undervisningsdifferentierer i klassen, så børnene føler sig udfordret der.

Hvordan kan hjælpe lærerne til at forstå højt begavede børn?
Ved at fortælle om praksis for højt begavede børn. Mange af de her børn, vil gerne skolen, men skolen opgiver dem.

I stedet for at alle må vente på, at alle er med. Så findes der mange prøver i dag. Man kan sige til en elev, hvis du mener, du kan det her, må du lige tage den her prøve og vise mig det. Og så kan du bagefter give de næste opgaver.

Eleverne i Esbjerg er dygtige elever, som er meget selvstændige i deres arbejdsform. De kan selv arbejde sig igennem stof og tage en prøve. Og hvis de ikke kan det godt nok, får de hjælp, til at finde ud af, hvad de ikke kan. De magter stor selvstændighed både i at tilegne sig almindelige færdigheder og at undersøge ting.

Hvorfor er det et problem at være underyder?
Et af problemerne med underydere er, at selv de bedst begavede på et eller andet tidspunkt møder nogle krav, hvor de skal arbejde og hvor de ikke bare kan gennemskue tingene, og hvor de skal bruge studiefærdigheder.

Og hvis de ikke har de færdigheder med sig, er de på den. Derfor er det ikke bare ligegyldigt, om man er underyder. Det er et problem, når du kommer i gymnasiet. Så bliver der stillet nogle krav til en om at kunne arbejde selvstændigt. Og kan man ikke det, falder man hurtigt af. Det bliver så endnu en negativ erfaring med skole og uddannelse.

Det er et problem, hvis man ikke får tilegnet sig stoffet, men det er især et problem, hvis man ikke får tilegnet sig studiefærdigheder, så man kan begå sig i uddannelsessystemet.

Hvad er fordelene og ulemperne ved højt begavede børn?
Den sydafrikanske forsker Shirley Kokot har sagt de her bevingede ord:
”De højt begavede børn beriger mit liv og ødelægger mine timer.”
Fordelene er, at en klasse med dygtige elever og få højt begavede børn, ind imellem tager nogle diskussioner, bringer nogle emner på banen, som ikke vil ske, hvis de ikke er der.
Engang læste vi en novelle af Hans Kirk, hvor han bliver sendt til kostskolen Sorø Akademi i forældrenes bedste mening. De ældre elever fik lov til at tyrannisere de mindre ala de engelske kostskoler. Det er frygteligt for dreng, der er sendt på kostskole. På et tidspunkt, siger en dreng i klassen ”Hvorfor gjorde hans forældre det?” Og så svarer den højt begavede pige: ”Det er fordi, de gerne ville have, han skulle blive et dannet menneske”. Han svarer: ”Et dannet menneske hvad er det for noget?”. Så fik vi en diskussion i klassen, som vi ikke havde fået, hvis vi ikke haft den pige, havde svaret på den måde. Og fanger man ikke talenterne i klassen, og de bruger det modsat, så er det, at lærerens liv bliver ødelagt.

Hvad er det vigtigste budskab omkring højt begavede børn?
De skal have faglige udfordringer. Det er skolens store opgave, at lade dem få stillet deres faglige sult. Og skolen skal ikke forlange, at de skal passes ind og være sociale ligesom de andre, før de har fået stillet deres faglige sult. Og skolen skal lade være med at overdrive brugen som hjælpelærere. De skal også have mulighed for, at være sammen med de andre dygtige i klassen eller på årgangen. Det skal ikke kun være noget, de gør i deres fritid. I faglige termer hedder det, at de skal have en beriget undervisningsplan.

Dobbelteksponeret 
Man kan godt være højt begavet og være ordblind, have ADHD problemer, eller have Tourettes syndrom eller noget helt andet, hvor eleven vil få special støtte. Gør det på en sådan måde, at eleven kan bruge din usædvanlige intellektuelle evner.

Lyngby rapporten 
Amerikanerne siger find talenterne i en fart, og få dem over i talentklasserne. Det går man også i Tyskland. Det mener vi ikke, er den rigtige måde. Børnene i Lyngbyprojektet sagde, de var trætte af, at skulle passe ind socialt, for det ville læreren hele tiden have. Børnene ville gerne have noget fagligt. Vender man bøtten om, og giver børnene noget af det de gerne vil have, kan det sociale komme med af sig selv. De skal føle sig lyttet til og blive taget alvorligt. Og er det lig med faglige udfordringer, er det der, man starter.