Som forældre til et højt begavet barn, skal man ofte “stå tidligt op” for at kunne følge med sit barn. Og til tider føler man sig magtesløs. Familie og venner bebrejder ofte forældrene for deres manglende evne til at opdrage deres barn eller sætte grænser. Forældrene kan også være indbyrdes uenige om opdragelsen.

Når forældrene får lokaliseret problemet og finder ud af, at grunden til barnets adfærd hænger sammen med den høje begavelse, falder der ofte ro på familien. Og alle bliver mere rummelige og forstående overfor barnets udfordringer. Herefter begynder forældrene ofte at se på sig selv, og reflektere over egen barndom og opvækst og se ligheder. Da der ofte er lighedspunkter i adfærd hos børn og forældrene.

Herefter rettes blikket måske mod søskende og andre familiemedlemmer, da intelligens er arveligt med statistiske varianter. Har et højt begavet barn søskende, er de med stor sandsynlighed også højt begavede, selvom de måske ikke er i mistrivsel og har helt andre træk, end det barn der har udfordringerne.

Mange mødre oplever, at barnets høje intelligens kommer fra faderen, men det er noget vås. Lige børn leger bedst, og derfor finder finder højt begavede voksne også hinanden.

Linda Silveman, amerikansk psykolog, fortæller at der som regel kun er 10 IQ points forskel mellem bedsteforældre og børnebørn, under forudsætning at børnene har en normal opvækst, ikke har diagnoser eller har været ørerbørn.

Forældre til højt begavede børn genkender ofte sig selv i børnenes adfærd og udfordringer fra deres egen barndom. Hvis du vil vide mere om at være højt begavet som voksen, så læs her på belastetbegavet.dk, hvor Ann C. Schødt superviserer og støtter højt begavede voksne til et bedre liv. Blandt andet er mange piger og kvinder ramt af begrebet Imposter Syndrome.