Forskning indenfor højt begavede børn viser, at børnene i perioder af deres børneliv ikke er i trivsel. I 2005 lavede skolepsykolog Ole Kyed med flere en undersøgelse i Lyngby-Taarbæk kommune. Her viste det sig at 40 procent af de højt begavede børn i undersøgelsen var i mistrivsel. Senere har Sheelagh Bisgaard konkluderet i sit speciale fra DPU, at alle højt begavede børn på et tidspunkt i deres liv ikke er i trivsel.
Når børn ikke er i trivsel, kan de ikke lære. Derfor er det vigtigt, at vi identificerer børnene, så tidligt som muligt, så vi kan tilgodese deres behov, så de kan blive udfordret i skolen. Og dermed komme en dårlige trivsel i forkøbet. Alle børn har ret til et godt børneliv.
Børn der ikke er i trivsel har større risiko for at udvikle angst, tvangstanker, spiseforstyrrelser og andre psykologiske lidelser.
Højt begavede børn føler sig ofte anderledes, da de har få eller ingen jævnaldrende til at spejle sig i. Deres hjerne arbejder hurtigere end kammeraternes. Både kammeraterne og de højt begavede børn trækker sig fra hinanden, fordi de kan have forskellige interesser.
Og de kan udvikle stress, fordi de forsøger at tilpasse sig et system, der ikke passer til dem. På et tidspunkt kan de ikke holde til presset. Nogle børn kan udvikle depression eller anden psykologisk lidelse.
Højt begavede børn kan være en udfordring for forældre såvel som pædagogisk personale. Som fagperson er det vigtigt at have de rigtige redskaber til at tackle og hjælpe børnene. Den høje begavelse må ikke være en sovepude. Børnene skal stadig udfordres, hjælpes og støttes. De skal lære at håndtere fx en stor retfærdighedssans og lignende.
Her er typiske træk som kan understøtte at et barn er højt begavet, men trækkene kan ikke afvise høj begavelse. Så man kan sagtens være meget social og spille fodbold og være højt begavet. Ligeså vel som et barn kan være dygtig til sprog og dårlig til matematik og stadig være højt begavet. Kun en IQ test kan med sikkerhed fastslå høj begavelse.
- Har ofte få eller ingen venner
- Stor retfærdighedssans
- God til at argumentere
- Perfektionistisk
- Lavt selvværd
- Er nysgerrig
- Sensitiv – både mentalt og fysisk
- Er anderledes end andre børn
- Er god til at “regne den ud”
- Humor – ofte avanceret
- Har måske en særinteresse
- Tænker abstrakt i en tidlig alder
- Er forud for sin alder
- Kan være en udfordring for omgivelserne
- Kan blive meget vred eller ked af det, meget pludseligt
- Siger eller gør ting der undrer de voksne
- Søger ofte voksne eller ældre i stedet for jævnaldrene
- Har ofte et tidligt udviklet sprog eller stort ordforråd
- Kerer sig om liv og død og universet
- Er for glad for computere
- Har brug for forudsigelighed
- Kan virke doven
- Bryder sig ikke om repetition og lektier
- Kan ofte lide strategispil, LEGO, labyrinter og lignende
- Er ofte til individuel sport
- Kan lide at fordybe sig i selvvalgte emner
- Kan måske alle verdens lande, flag, bilmærker eller andet specielt, som jævnaldrende ikke kan.
Typiske træk skal man være varsom med, fordi alle børn kan have disse træk. Som fagperson skal man undre sig, når et barn udskiller sig fra mængden. Og man skal også huske, at man godt kan have en høj IQ, selvom man er ordblind – bare tænk på Niels Bohr – han fik Nobelprisen. Og man kan også have en diagnose samtidig med en høj IQ.
Der er mange typiske kendetegn for høj begavelse. Det er summen af dem, der sandsynligører om et barn kan være højt begavet. Kan man ikke genkende sit barn i de typiske kendetegn ovenfor, er det ikke ensbetydende med, at barnet ikke er højt begavet. Idet man kun med sikkerhed kan sige, at et barn er højt begavet med en psykologisk test.